Arbejdet med ny Amagerbrogade går efter planen

Via Trafik er totalrådgiver for Københavns Kommune på Ny Amagerbrogadeprojektet

 

 

 

Dato: 27.06.2016

Via Trafik projekterer omlægning af Amagerbrogade med henblik på anlægsstart i maj 2017 og aflevering af første etape i december 2018. Ideoplægget i Helhedsplanen, som vi udarbejdede sammen med Schønherr i 2013-2014 for Københavns Kommune, danner grundlag for omdannelse af trafikåre til bylivsåre.

Siden er projektet blevet udvidet med klima- og skybrudssikring. I dag har vi således flg. underrådgivere på projektet:

  • Schønherr A/S
  • Anlægsingeniørerne Andersen & Grønlund Aps
  • Orbicon A/S 

Vi er stolte over, at projektet nu også tager hånd om projektkoordinering af klima- og skybrudssikring, og at vi fortsat holder tidsplanen.

Hvis du vil vide mere om projektet, kan du se Københavns Kommunes publikationer her:

"Første spadestik for ny Amagerbrogade nærmer sig" (10.05.2016)

Borgerrepræsentationens behandling og vedtaget indstilling fra Teknik- og Miljøudvalget (26.05.2016) inkl. bilag med projektforslag, høringssvar, træregnskab, parkeringsredegørelse, økonomi, Helhedsplan mv.

 

Topillustration af Schønherr