Cykelhjelm - hvornår? Flere bruger cykelhjelm, og der er færre alvorlige hovedskader. Læs om vores undersøgelse af brugen af cykelhjelm her.

CYKELHJELM – HVORNÅR BRUGER VI DEN?
Via Trafik gennemførte fra juni til oktober 2017 en cykelhjelmtælling i Aarhus af mere end 13.500 cyklister. Formålet var at opnå større viden om cyklisters brug af cykelhjelm i bytrafik. Undersøgelsen er et supplement til Rådet for Sikker Trafiks arbejde, hvormed det i højere grad vil være muligt at målrette hjelmkampagner mod de cyklister, der ikke bruger hjelm.

METODE
Cykelhjelmtællingerne er foretaget på forskellige lokaliteter inden for Ringgaden i Aarhus, hvorfor tællingerne vurderes at være sammenlignelige med Rådet for Sikker Trafiks tællinger for hjelmbrug i bytrafik. Den seneste undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik fra 2016 har vist, at deres resultater er robuste på tværs af større og mindre byer rundt om i landet (Olsson, 2017). Således vurderes tællingerne i Aarhus overordnet set at være sammenlignelige med tællingerne på landsplan. Der er foretaget i alt 147 tællinger á 30 minutters varighed. Tællingerne er opdelt på: Time (kl. 07-22) og ugedag (man.-søn.)

Derudover er der, i forbindelse med cykelhjelmtællingerne, noteret føre- og vejrforhold. Tællingerne er udført fra juni til oktober 2017. Variation hen over årstiden er derfor ikke afdækket i denne undersøgelse. De talte cyklister omfatter kun føreren af cyklen, dvs. børn i ladcykler, cykelanhængere eller barnestole er ikke medtaget. Børn på halvcykel/efterløber (ét-hjulet cykel, der er spændt fast på en almindelig cykel) er dog medtaget i opgørelsen. 

Artiklen er publiceret i Trafik & Veje, maj 2018. Læs med her: Hvornår bruger vi cykelhjelm?

Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med cykeltrafik? Så kontakt Martin K. Kallesen: mkk@viatrafik eller Morten L. Jensen: mlj@viatrafik.dk

Please follow and like us:
fb-share-icon