Verdensklasseforskning
TRAFIKSIKKERHED I NORGE – HVAD KAN DANMARK LÆRE?
Vi er stolte over vores nye markedschef i Aarhus. Michael Sørensen, som er ekspert i trafiksikkerhed, er vendt tilbage til Danmark efter 12 år som trafiksikkerhedsforsker i Norske TØI (Transportøkonomisk institutt). Han har skrevet en artikel om sine erfaringer fra arbejdet i verdens mest trafiksikre land.
Her følger et kort uddrag:
” I Norge har man, som i Danmark, en officielle vejtrafikulykkesstatistik, som indeholder meget data om politirapporterededøds- og personskadeulykker fra mange år. Dette er en afgørende forudsætning for at kunne foretage gode og «rigtige» analyser og prioriteringer i TS-forskningen og -arbejdet. Fra 2005 blev statistikken forbedret med både oprettelsen af regionale ulykkesanalysegruppe (UAG) i SVV, og udvidelse af mandatet til Statens havarikommisjon for transport (SHT) til også at foretage analyse af udvalgte alvorlige vejtrafikulykker. UAG foretager dybdeanalyser af samtlige dødsulykker, og analyserne rapporteres i separate rapporter for hver ulykke, og data
sammenfattes i UAG-databasen. UAG-materialet omfatter nu omfattende information om ca. 2500 dødsulykker”.
Du kan læse hele artiklen her: Verdenklasseforskning i verdens mest trafiksikre land, Norge


Lærdommen fra Norge
Norge har de sidste 12 år haft en imponerende reduktion i antal dræbte. Hvad er det Norge har gjort rigtigt, og hvad kan Danmark lære af dette? Norge har satset mange penge på forskning i trafiksikkerhed og har brugt resultaterne til at få ”mest sikkerhed for pengene”. Sagt på en anden måde er man begyndt ”at plukke de mere højthængende frugter”.
24.04.2019