I Gentofte Kommune modtager de jævnligt kommentarer fra bekymrede ældre, som føler sig utrygge i trafikken. Fælles for deres bekymringer er, at det ofte ikke er muligt at bygge sig til en løsning, der tilgodeser alle seniortrafikanternes behov. For at imødekomme de mange bekymrede seniorborgere har Gentofte Kommune understøttet dette ved at invitere til en Trafik-café for kommunens seniortrafikanter på Gentofte Hovedbibliotek. Dagen bød på spændende oplæg fra ekspert i trafiksikkerhed for erfarne trafikanter, Marlene Rishøj Cordes samt aldringsforsker Henning Kirk. Derudover var der markedsplads hvor deltagerne fik mulighed for at teste synet hos en optiker, prøvekøre en elcykel, tale med en kørelærer og meget andet.

Hvis du vil høre mere om arrangementet eller om de udfordringer, der kan ligge i at optimere trafiksikkerheden for seniortrafikanter, kan du kontakte: Sara Sonne, sas@viatrafik.dk eller Anne-Kirstine Bøcher Ellern, ake@viatrafik.dk

Du kan også læse artiklen: “Seniormobilitet – Skal vi bygge eller forebygge?”, der er udgivet i augustnummeret af Trafik og Veje: Artikel – Seniormobilitet – skal der bygges eller forbygges