null

Erfaren projektleder søges

Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens trafik og byrum med særligt fokus på projekteringsfasen? Og vil du være en af de førende kræfter i Via Trafiks udvikling inden for projektledelse og projektering? Så læs med her!

Vi søger en erfaren vej- og trafikingeniør eller -planlægger til at varetage projektledelse og projektering af større og mindre infrastrukturprojekter. Stillingen indeholder både konkret opgaveløsning samt udvikling af fagområdet i Via Trafik som helhed. Du bliver tilknyttet vores kontor i Aarhus.

Dine primære opgaver vil være projektledelse, kundekontakt, kvalitetssikring, kompetenceudvikling og oplæring af dine yngre kollegaer, udvikling af firmaets projekteringsmetoder og paradigmer samt projektering af konkrete infrastrukturprojekter.

Du bliver en del af et firma med en god blanding af unge og erfarne trafik-, vej- og anlægsingeniører, planlæggere, byggeledere og signalspecialister. Du vil opleve et fagligt miljø, hvor du kan sparre med ligesindede om projektledelse, projektering og geometridesign, og hvor du har mulighed for at sætte dit præg på de yngre kollegaers udvikling. Vi tilbyder altså et robust fagligt miljø med gode muligheder for, at du kan udvikle dig og tilegne dig ny viden. Samtidig er der kort vej til ledelsen og ingen bureaukratiske procedurer.

Du vil:

  • Fungere som projektleder på konkrete infrastrukturprojekter, herunder have formelt sagsansvar samt stå for dialogen med bygherre og samarbejdspartnere
  • Projektere og udforme vej- og byrumsprojekter, både i 3D og 2D fra tidlig idéskitse til færdigt projekt
  • Gå forrest og påtage dig fag- og kvalitetsansvar for projektering i Via Trafik
  • I perioder også bidrage med mængdeopgørelser, anlægsoverslag, input til udbudsmaterialer og tilsvarende opgaver i relation til projekteringen

Du er:

  • Uddannet ingeniør eller lignende inden for infrastruktur eller byggeri, og har minimum ca. 5 års erfaring med projektledelse og/eller projektering af infrastrukturprojekter
  • Fagligt struktureret og systematisk
  • Ansvarsbevidst og i stand til at tage ejerskab over projekter
  • God til at lære fra dig og samarbejde
  • En god netværksbygger og har et bredt netværk i branchen

Vi tilbyder dig:

  • Muligheden for at videreudvikle projektledelse og projektering som fagområde
  • Afvekslende projekter
  • Stor imødekommenhed over for din faglige udvikling, også gennem deltagelse i kurser og efteruddannelse
  • God løn og ansættelsesvilkår (løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer)
  • Høj fleksibilitet ift. egen tilrettelæggelse af arbejdet, herunder flextidsregnskab (Via Trafiks lønsystem giver mulighed for løbende afspadsering og/eller aflønning af optjent overarbejde)
  • Hyggelige og dygtige kollegaer i både Aarhus og Birkerød
  • Højt til loftet og et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • Frokostordning med mulighed for tilpasning ift. personlige behov
  • Sociale og faglige arrangementer i ind- og udland
  • Sundhedsforsikring
  • Kontor i flotte, nye lokaler med byens bedste udsigt over Aarhus by og havn samt gratis parkering i Aarhus midtby og Århus letbane lige ude foran døren
  • Fokus på, at familieliv og arbejdsliv skal hænge sammen.

Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen eller til virksomheden, er du velkommen til at kontakte Markedschef, Michael W. J. Sørensen, på 30634005 eller mis@viatrafik.dk.

 

Af hensyn til persondataforordningen bedes du kun sende din ansøgning til ansoegning@viatrafik.dk

Al data, du deler med os, bliver behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan altid kontakte os, med henblik på at få dine data slettet. Sørg desuden for, at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold, mv.).