null

Talentfuld praktikant søges

Ingeniørpraktikant med talent søges til vores kontor i Birkerød
Vil du være med til at præge fremtidens trafik og byrum samtidigt med, at du får mulighed for at udvikle dig i en virksomhed, hvor nøgleordene er arbejdsglæde og høj faglighed? Vi søger nemlig en Ingeniørpraktikant, der har lyst til at hjælpe os med at løse vores mange spændende opgaver på vores Birkerødkontor.

Hvorfor arbejde i Via Trafik?
Vi er et ungt, men erfarent firma. Det betyder, at vi har et ungt og dynamisk fagmiljø. Samtidig vil du dog blive omgivet af erfarne og dygtige folk, som vil give dig kvalificeret faglig sparring og som er optagede af at hjælpe dig med at dyrke og udvikle dit faglige talent.

Vi er et stort, men lille firma. Via Trafik er et ”lille” firma, hvor der er kort vej til ledelsen, få bureaukratiske procedurer, højt til loftet, stor mulighed for at påvirke egen hverdag og forfølge de skæve tanker. Samtidig er vi et ”stort” firma – med det mener vi, at vi har et stort fagmiljø, der dækker bredt og kan løse alle opgaver inden for vej, planlægning og trafikmodellering.

Vi er både et professionelt rådgivningsfirma og en familie. Det betyder, at vi har fokus på vores faglighed, og at vi altid skal levere trafikrådgivning af høj faglig kvalitet. Vi stræber altid efter at blive dygtigere og udvikle os. Vi er desuden en lille familie, der interesserer os for hinanden, passer på hinanden, hjælper hinanden og hos os er arbejdsglæden altid i højsædet.

Dine opgaver
Du bliver en del af vores Birkerødafdeling, hvor vi er ca. 40 ansatte. Vi arbejder med alle aspekter inden for vej, trafikplanlægning og modellering og tanken er, at du skal hjælpe os med at løse disse mange spændende opgaver.

Hvem er du?
• Du er i gang med din ingeniøruddannelse
• Du er et fagligt, engageret talent, der brænder for dit fag
• Du er nysgerrig og stiller spørgsmål
• Du er god til at formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt
• Du kan arbejde fra vores Birkerød-kontor

Via Trafik tilbyder dig:
En arbejdsplads, hvor der er:
• Stor medindflydelse på både din og kontorets udvikling
• Højt til loftet og et uhøjtideligt arbejdsmiljø
• Afvekslende projekter og mulighed for at prøve kræfter med alle dele af trafik- og byrumsprojekter fra planlægning til færdigt anlæg
• Hyggelige og dygtige kolleger både i Birkerød og Aarhus
• Fokus på din faglige udvikling gennem kurser, seminarer og efteruddannelse
• Frihed under ansvar, flextid og mulighed for at arbejde hjemme
• Fokus på, at familieliv og arbejdsliv skal hænge sammen
• Gode medarbejdervilkår • Frokostordning (og kage)
• Sociale og faglige arrangementer i ind- og udland

Om Via Trafik:
Via Trafik er et rådgivende ingeniørfirma med 20 års erfaring i varierede og komplekse trafikopgaver, der spænder fra idé til anlæg. Via Trafiks hovedkontor ligger i Birkerød, hvor vi har ca. 40 ansatte. Vi har også et Aarhuskontor med ca. 13 ansatte. Vores Aarhuskontor ligger på 7. sal i Navitas, Aarhus.

Vil du vide mere, kan du kontakte:
Teamleder, Vejprojektering
Peter Hvid
T: 4820 0723
ph@viatrafik.dk

Teamleder, Trafikplanlægning
Troels Vorre Olsen
T:4820 5933
tvo@viatrafik.dk

Af hensyn til persondataforordningen bedes du kun sende din ansøgning til:

ansoegning@viatrafik.dk

Husk at vedlægge CV og karakterblad.
Ansøgningsfrist: 15. maj

 

Al data, du deler med os, bliver behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan altid kontakte os, med henblik på at få dine data slettet. Sørg desuden for, at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold, mv.)