null

Erfaren trafikplanlægger, der brænder for at gøre en forskel

Vil du være med til at præge fremtidens trafik og byrum samtidigt med, at du får mulighed for at udvikle dig i en virksomhed, hvor nøgleordene er arbejdsglæde og høj faglighed? Vi søger nemlig en erfaren trafikplanlægger, der har lyst til at være med til at udvikle vores faglighed og vores kontor i Birkerød.

Som erfaren trafikplanlægger vil du være med til at sætte rammerne for vores arbejde og virkeliggøre vores ambitioner om at være blandt de førende inden for trafikplanlægning. Udover at løse alsidige opgaver inden for trafikplanlægning kommer du til at arbejde med at pleje og forstærke vores eksisterende samarbejder og sammen med resten af teamet komme med konkrete ideer og tanker til, hvordan vores faglighed og team kan videreudvikles.

Du bliver en af del af vores planlægningsafdeling med 10 ansatte fordelt mellem Birkerød og Aarhus. I afdelingen arbejder vi med alle aspekter inden for trafikplanlægning i både ind- og udland. Inden for det sidste år har vi bl.a. stået for:

  • Udarbejdelse af vejregler
  • Evalueringer af el-løbehjul og supercykelstier
  • Skolevejsanalyser
  • Cykelstiplaner og cykelundersøgelser
  • Parkeringsstrategier og parkeringsundersøgelser
  • Trafiksikkerhedsplaner og trafiksikkerhedsundersøgelser
  • Trafikhandlingsplaner
  • Byudviklingsplaner

Hvorfor arbejde i Via Trafik?
Vi er et stort, men lille firma. Med det mener vi, at vi er et ”lille” firma, hvor der er kort vej til ledelsen, ingen bureaukratiske procedurer, højt til loftet, stor mulighed for at påvirke egen hverdag og forfølge de skæve tanker. Samtidigt er vi et ”stort” firma med et højt kvalificeret fagmiljø, der dækker bredt inden for vej, planlægning og modellering.
Vi har først og fremmest fokus på vores faglighed, og at vi altid skal levere trafikrådgivning af høj faglig kvalitet. Vi skal altid stræbe efter at blive dygtigere og udvikle os. Herudover har vi fokus på arbejdsglæden. Vi er en lille familie, der interesserer os for hinanden og passer på hinanden. Vi skal alle have det godt, og det skal være sjovt at gå på arbejde.

Dine opgaver
Du vil få en udadvendt rolle med kundekontakt, hvor dine faglige opgaver vil være:

  • Rådgivning inden for trafikplanlægning
  • Projektledelse og styring af opgaver
  • Pleje og forstærke eksisterende samarbejder
  • Udarbejdelse af tilbud på trafikopgaver
  • Sparring og støtte til kolleger
  • Udvikling af teamet og vores fagligheder

Hvem er du?
Du er sandsynligvis uddannet civil- eller diplomingeniør inden for trafikplanlægning, og så har du gerne minimum 5 års erfaring med trafikplanlægning og trafikprojekter. Herudover ser vi gerne, at:

  • Du er en erfaren og engageret projektleder, der brænder for dit arbejde
  • Du har stor viden og er fortrolig med vej- og trafikområdet
  • Du er fagligt nysgerrig, stiller spørgsmål og er god til at dele viden
  • Du let og forståeligt kan formidle faglige emner til udenforstående, såvel skriftligt som mundtligt
  • Du har godt humør og kan også trække på smilebåndet i en stresset situation
  • Du er god til at kommunikere og har let ved at skabe nye relationer
  • Du har et netværk indenfor det private- og offentlige og er vant til kundekontakt

Via Trafik tilbyder dig:
En arbejdsplads, hvor der er:

  • Stor medindflydelse på både din og kontorets udvikling
  • Højt til loftet og et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • Afvekslende projekter og mulighed for at prøve kræfter med alle dele af trafik- og byrumsprojekter fra planlægning til færdigt anlæg
  • Dygtige kolleger både i Birkerød og Aarhus
  • Fokus på din faglige udvikling gennem kurser, seminarer og efteruddannelse
  • Frihed under ansvar, flextid og mulighed for at arbejde hjemme
  • Fokus på, at familieliv og arbejdsliv skal hænge sammen
  • Sundhedsforsikring & frokostordning (og kage)
  • Sociale og faglige arrangementer i ind- og udland

Om virksomheden:
Via Trafik er et rådgivende ingeniørfirma med 20 års erfaring i varierede og komplekse trafikopgaver, der spænder fra idé til anlæg.

Du bedes sende din ansøgning til: ansoegning@viatrafik.dk
Angiv venligst “Att:Troels V. Olsen”.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte:

Teamleder
Troels V. Olsen
Direkte: 4820 5933
tvo@viatrafik.dk