Hævede krydsflader - Ja, de virker!

Hævede krydsflader – Ja, de virker! Det er titlen på vores seneste artikel, der netop er bragt  i Trafik og Veje.

For lidt viden på området

En gennemgang af danske og udenlandske studier har, lidt overraskende, vist, at der findes meget lidt viden om den sikkerhedsmæssige effekt af hævede krydsflader. De få studier, der er, viser, at der tilsyneladende ingen sikkerhedsmæssig effekt er, eller måske endda at sikkerhedseffekten er negativ.

Derfor har vi, i samarbejde med Aalborg Universitet, undersøgt den sikkerhedsmæssige effekt af hævede krydsflader i vigepligtsregulerede kryds. Målet har været at komme med et estimat på, hvor stor trafiksikkerhedseffekten er ved at etablere en hævet krydsflade i et enkelt prioriteret vejkryds i en byzone.

Artiklen er skrevet af Via Trafiks Morten Lind Jensen og Michael W. J. Sørensen i samarbejde med Tanja Kidholm Osmann Madsen fra Aalborg Universitet.

Projektet er desuden præsenteret i MobilityTech Ingeniørens PRO Medier d. 1. marts: Evaluering – Hævede krydsflader øger sikkerheden i kryds

Du kan læse artiklen her: Hævede krydsflader – Ja, de virker!

Læs også baggrundsrapporten for artiklen. Den finder du her: Baggrundsrapport – Hævede flader i vigepligtskryds

I forlængelse af nævnte undersøgelse har Via Trafik nu også vurderet om tiltaget vil have samme effekt i Norge. Resultatet viser, at effekten vil være mindst den samme og måske endnu større i Norge som følge af den hyppige brug af højre vigepligt fremfor ubetinget vigepligt i Norge. Lær mere i artiklen:” Opphøyd kryss virker i Danmark – trolig også i Norge”. Artiklen er bragt i norske Samferdsel

Er du mere nysgerrig på projektet? Så kontakt Michael W. J. Sørensen: mis@viatrafik.dk eller Morten Lind Jensen: mlj@viatrafik.dk

Hævede krydsflader - Ja, de virker! Læs Via Trafiks artikel, der tager udgangspunkt i en undersøgelse lavet i samarbejde med AAU.
Hævede krydsflader - Ja, de virker! Læs Via Trafiks artikel, der tager udgangspunkt i en undersøgelse lavet i samarbejde med AAU.

Eksempel på hævet krydsflade

Til venstre ses et eksempel på en hævet krydsflade på Emil Chr. Hansens Vej på Frederiksberg. Den hævede flade er med rød belægning, som skal medvirke til at øge opmærksomheden på krydsområdet. Foto: Via Trafik.

 

17.03.2021

Vil du høre mere om, hvordan vi arbejder med trafiksikkerhed?

Så kontakt

Andre cases

Please follow and like us: