null

Trafikplanlægger med talent søges til vores Aarhus-kontor!

Vil du være med til at præge fremtidens trafik og byrum samtidigt med, at du får mulighed for at udvikle dig i en virksomhed, hvor nøgleordene er arbejdsglæde og høj faglighed?

Vi søger nemlig en nyuddannet trafikplanlægger, der har lyst til at hjælpe os med at løse vores mange spændende planlægningsopgaver.


Hvorfor arbejde i Via Trafik?

Vi er et ungt, men erfarent firma. Med det mener vi, at vi har et ungt og dynamisk fagmiljø, men samtidig vil du som ung planlægger blive omgivet af erfarne og dygtige folk, som vil give dig kvalificeret faglig sparring og som er optaget af at hjælpe dig med at dyrke og udvikle dit faglige talent.


Vi er et stort, men lille firma
Hos os er der er kort til ledelsen, ingen bureaukratiske procedurer, højt til loftet, stor mulighed for at påvirke egen hverdag og forfølge de skæve tanker, også som ung planlægger. Samtidigt er vi et ”stort” firma med et bredt fagmiljø, der kan løse alle opgaver inden for både vej, planlægning og modellering. Vi er derfor store nok til at konkurrere med de største firmaer i Danmark og har vundet flere store opgaver som fx Fredeliggørelse af Middelalderbyen i København, Mobilitetsplan for København (CO2-neutral i 2025), Mobilitetsplan for Aabenraa Kommune, Cykelplan for Esbjerg Kommune m.v..

Vi er både et professionelt rådgivningsfirma og en familie. Med det mener vi, at vi har fokus på vores faglighed, og at vi altid skal levere trafikrådgivning af høj faglig kvalitet. Vi stræber altid efter at blive dygtigere og udvikle os. Samtidig er vi en lille familie, der interesserer os for hinanden, passer på hinanden, hjælper hinanden, og arbejdsglæden er altid i højsædet.

Dine opgaver
Du bliver en af del af vores planlægningsafdeling med 11 ansatte fordelt mellem Aarhus og Birkerød. I afdelingen arbejder vi med alle aspekter inden for trafikplanlægning, og tanken er, at du skal hjælpe os med at løse disse mange spændende opgaver. Inden for det sidste år har vi bl.a. stået for:

  • Mobilitetsplaner, trafikhandlingsplaner og byudviklingsplaner
  • Trafiksikkerhedsplaner, trafksikkerhedsundersøgelser, trafikantadfærd og konfliktstudier
  • Skolevejsanalyser
  • Cykelstiplaner og cykelundersøgelser
  • Parkeringsstrategier og parkeringsundersøgelser
  • Udarbejdelse af vejregler
  • Evalueringer af el-løbehjul og supercykelstier
  • Bæredygtighed og mobilitet

Hvem er du?

  • Du er sandsynligvis uddannet civil- eller diplomingeniør inden for trafikplanlægning, og er enten nyuddannet eller har måske 1-5 år erfaring med trafikplanlægning og trafikprojekter
  • Du er et fagligt talent, engageret og brænder for fagområdet
  • Du er fagligt nysgerrig og stiller spørgsmål
  • Du er god til at dele viden og formidle faglige emner til udenforstående, både skriftligt og mundtligt
  • Du har godt humør og kan også trække på smilebåndet i en stresset situation
  • Du kan arbejde fra vores Aarhus-kontor

Via Trafik tilbyder dig:

En arbejdsplads, hvor der er:

  • Stor medindflydelse på både din og kontorets udvikling
  • Højt til loftet og et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • Afvekslende projekter og mulighed for at prøve kræfter med alle dele af trafik- og byrumsprojekter fra planlægning til færdigt anlæg
  • Søde og dygtige kolleger både i Birkerød og Aarhus
  • Fokus på din faglige udvikling gennem kurser, seminarer og efteruddannelse
  • Frihed under ansvar, flextid og mulighed for at arbejde hjemme
  • Fokus på, at familieliv og arbejdsliv skal hænge sammen
  • God løn og ansættelsesvilkår
  • Sundhedsforsikring & frokostordning (og kage)
  • Sociale og faglige arrangementer i ind- og udland
  • Kontor i flotte, nye lokaler med byens bedste udsigt over Aarhus by og havn samt gratis parkering i Aarhus midtby og Århus letbane lige ude foran døren

 

Om virksomheden:
Via Trafik er et rådgivende ingeniørfirma med 21 års erfaring i varierede og komplekse trafikopgaver, der spænder fra idé til anlæg. Via Trafik i Aarhus er et lokalt kontor med 12 ansatte. Kontoret ligger på 7. sal i Navitas.

 

Vil du vide mere, så kontakt:
Markedschef
Michael W. J. Sørensen
Direkte: 3063 4005
mis@viatrafik.dk

Teamleder
Troels V. Olsen
Direkte: 4820 5933
tvo@viatrafik.dk

 

Af hensyn til persondataforordningen bedes du kun sende din ansøgning til ansoegning@viatrafik.dk. Ansøgningsfrist: 1. juli, 2021.

Al data, du deler med os, bliver behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan altid kontakte os, med henblik på at få dine data slettet. Sørg desuden for, at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold, mv.).

Please follow and like us: