Hvordan udformes cykelstier i signalregulerede kryds mest trafiksikkert og trygt for de cyklende?

Det er et vanskeligt spørgsmål, som vi, i Via Trafik, i en række projekter over de seneste par år har arbejdet med at besvare. Her sammenfatter vi vores vigtigste viden i håb om, at det kan være til gavn i arbejdet med at give cyklisterne en mere sikker hverdag.

AFKORTET ELLER FREMFØRT CYKELSTI?

I juni 2020 kom evalueringen: ’Trafiksikkerhed ved afkortede og fremførte cykelstier i signalregulerede kryds – en før-efter ulykkesevaluering’, som Via Trafik har lavet for Vejdirektoratet. Rapporten er tilgængelig på vejregler.dk. Læs den her.

Undersøgelsen er baseret på 159 ombygninger af kryds. Der indgår ombygninger af kryds uden cykelfaciliteter til enten afkortet eller fremført cykelsti, ombygninger mellem to varianter af fremført cykelsti samt ombygninger fra afkortet til fremført cykelsti eller omvendt. Sikkerhedseffekten før-efter ombygning er beregnet ud fra antallet af politiregistrerede højresvings-, venstresvings- samt trængnings-/fletteulykker med påkørsel bagfra eller fra siden, der involverer cykler og knallerter (dvs. ulykkeshovedsituationerne 3, 4 og 1 i politiets ulykkesregistrering).

Evalueringen viser med al tydelighed, at afkortet cykelsti er den mest sikre løsning ift. at reducere disse typer ulykker med cykler og knallerter. Ombygning fra fremført til afkortet cykelsti har således mere end halveret antallet af cykel- og knallertulykker. Ser vi på ombygning fra afkortet til fremført cykelsti, er ulykkestallet mere end tredoblet. Ses der alene på højresvingsulykker, viser evalueringen, at en afkortet cykelsti reducerer disse med 70-90 procent.

ER DEN AFKORTEDE CYKELSTI SÅ LØSNINGEN PÅ VORES PROBLEMER?

Svaret er desværre ikke bare ’ja’ eller ’nej’. Dog er afkortede cykelstier mere trafiksikre, men for mange føles det meget utrygt at køre sammen med biltrafikken. Desuden nedsættes fremkommeligheden på en afkortet cykelsti, så der er altså flere hensyn at tage, når der skal vælges cykelfaciliteter i signalregulerede kryds.

HVORDAN BØR EN AFKORTET CYKELSTI UDFORMES?

Som beskrevet i det første afsnit om afkortede cykelstier, viser evalueringen fra juni 2020 om trafiksikkerhed ved afkortede og fremførte cykelstier med al tydelighed, at afkortede cykelstier er mere trafiksikre end fremførte ift. at reducere antallet af ulykker i signalregulerede kryds, der involverer cykler og knallerter. På opfordring fra gode kollegaer og fagfolk i branchen er vi nu dykket lidt længere ned i tallene for at blive klogere på, hvordan den mest sikre, afkortede cykelsti så ser ud. Det har vi bl.a. gjort, da flere ønskede at få besvaret spørgsmål vedr. betydningen af svingbanens bredde – dvs. om det er mest sikkert, at svingbanen ved en afkortet cykelsti er smal eller bred?

Resultaterne indikerer, at det er mest sikkert, hvis svingbanen maksimalt er 3,5 m bred, mens bredere svingbaner øger ulykkesfrekvensen. Dette kan forklares med, at cyklister og biler i en svingbane med en bredde på fx 4-5 m har bedre mulighed for at placere sig side om side, og behovet for at flette dermed bliver mindre. Dette øger risikoen for, at cyklister kan blive overset og klemt af svingende køretøjer i krydset.

Hvis svingbanen ved en afkortet cykelsti er bredere end 3,5 m, kan det altså tale for, at der etableres en smal cykelbane – fx på venstre side af højresvingsbanen for biler. Cykelbanen er med til at øge bilisternes opmærksomhed og indsnævre deres højresvingsbane, hvormed hastigheden reduceres. Samtidig er cykelbanen med til at øge trygheden for cyklisterne frem mod krydset. Bemærk, at ved denne løsning bør cykelbanen have en bredde på minimum 1,5 m, mens højresvingsbanen samtidig anbefales at være minimum 3,5 m bred. Dette skal sikre, at cyklisterne ikke bliver klemt, og at højresvingende køretøjer kan køre helt ind i svingbanen uden at holde oven på cykelbanen.

Fra litteraturen ved vi, at den mest optimale afkortningslængde ved en afkortet cykelsti er op til 25 m. før krydset (dvs. fra cykelstiens afslutning til stoplinjen), hvilket også understøttes af undersøgelsen fra juni 2020. Desuden skal det nævnes, at afkortede cykelstier – særligt ved en løsning med cykelbane til venstre for højresvingsbanen – kun anbefales på steder med en hastighedsgrænse på 50 km/h eller lavere og kun efter nøje overvejelser ved 60 km/h.

SMAL CYKELBANE TIL HØJRE ELLER VENSTRE FOR HØJRESVINGSBANEN?

Tryghed og afkortet cykelsti er typisk ikke to ting, der nævnes i samme sætning, men hvad kan vi gøre for, at den afkortede cykelsti føles mere tryg at færdes på som cyklist?

Et af virkemidlerne til at gøre en afkortet cykelsti mere tryg er at opmærke en smal cykelbane, fx mellem ligeud- og højresvingsbanen for biltrafikken. Her bør cykelbanen som min. have en bredde på 1,5 m og være forsynet med cykelsymboler, mens højresvingsbanen min. bør være 3,5 m. En anden mulighed er at opmærke en smal cykelbane til højre for højresvingsbanen. Denne løsning vil, for mange, føles tryggere, fordi biler og cykler dermed ikke skal ”bytte plads” på vej hen til krydset.

For nyligt har vi undersøgt, hvilken effekt ombygning fra smal cykelbane til venstre for højresvingsbanen til smal cykelbane til højre for højresvingsbanen har for trafiksikkerheden. Evalueringen er lavet vha. videooptagelser i et enkelt kryds før og efter, at cykelbanen i krydsets ene vejgren er blevet flyttet ind til fortovskanten. Dette har givet os mulighed for at registrere og sammenholde antallet af trafikale konflikter (populært kaldet ”nærved-uheld”) ved de to løsninger. Løsningen med en smal cykelbane inde ved fortovskanten er kombineret med etablering af en cykelboks foran højresvingsbanen.

Analysen viser, at løsningen med en smal cykelbane til højre for højresvingsbanen har ca. dobbelt så stor risiko for bil-cykel-konflikter som løsningen med cykelbanen liggende til venstre for højresvingsbanen. Før ombygningen var risikoen 1,9 konflikter pr. 1.000 cyklende, som efter ombygningen er steget til 3,7 konflikter pr. 1.000 cyklende. Forskellen er ikke statistisk signifikant, men indikerer, at der er en forøget risiko for konflikter, når cykelbanen ligger placeret på højre side af højresvingsbanen for biltrafikken. Risikoen er dels målt i krydsområdet og dels i tilfarten før krydset. Før ombygningen var risikoen 0,2 konflikter pr. 1.000 cyklende i krydsområdet og 1,7 i tilfarten, hvor biler og cyklister byttede plads. Efter ombygningen er risikoen i krydsområdet steget til 3,5, mens risikoen i tilfarten er faldet til 0,2. Hovedårsagen til den større konfliktrisiko ved cykelbanen placeret til højre for højresvingsbanen skal ikke overraskende findes i et stort antal konflikter med biler, der svinger til højre ind foran cyklister, som kører i cykelbanen.

Afkortet cykelsti. Via Trafik har et bud på, hvordan man udformer cykelstier mest trafiksikkert og trygt for de cyklende.

To afkortede cykelstiløsninger

Fotoet til venstre viser de to afkortede cykelstiløsninger før og efter ombygning.

Før:: Cykelbane til venstre for højresvingsbanen for biler. Efter: Cykelbane til højre for og cykelboks foran højresvingsbanen for biler.

Vil du høre mere om, hvordan vi arbejder med trafiksikkerhed på de danske cykelstier?

Så kontakt

Andre cases

Please follow and like us:
fb-share-icon