Ny rundkørsel med plads til vindmølletransporter og ferietrafik!

For nyligt har vi projekteret en ny rundkørsel på Søndervig Landevej mellem Ringkøbing og Søndervig i krydset ved Klostervej i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Trafikken på Søndervig Landevej er støt stigende. Det gælder både ferietrafikken, som følge af byggeriet af Lalandia feriepark og vandland, samt en generel, øget benyttelse af sommerhusene i området. Den tunge trafik til og fra havnen i Hvide Sande bidrager også negativt til den øgede trafik på strækningen, da store transporter i form af modulvogntog og møllevingetransporter udfordrer fremkommeligheden.

Tanken bag ombygningen af det eksisterende kryds ved Klostervej til en ny rundkørsel har dermed været at optimere muligheden for at komme til og fra byen; Kloster, uden at påvirke fremkommeligheden mellem Ringkøbing og Søndervig/Hvide Sande.

Projektet omfatter bl.a. forlægning af Klostervej og Baggersvej (beliggende hhv. nord og syd for Søndervig Landevej) samt projektering af rundkørslen.

Der er skabt mulighed for passage af de længste møllevingetransporter. Rundkørslen er derfor udformet med en asymmetrisk midterø, hvor der er et overkørbart areal som de største transporter kan benytte. For at højne trafiksikkerheden, er midterøen desuden udformet, så den forhindrer frit gennemsyn gennem rundkørslen.

Ny rundkørsel med plads til vindmølletransport og ferietrafik. For nyligt har Via Trafik projekteret en rundkørsel på Søndervig Landevej mellem Ringkøbing og Søndervig i krydset ved Klostervej i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Ny rundkørsel med plads til vindmølletransport og ferietrafik. For nyligt har vi projekteret en rundkørsel på Søndervig Landevej mellem Ringkøbing og Søndervig i krydset ved Klostervej i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Til venstre ses tegningsgrundlaget for rundkørslens udformning.

Vil du vide mere om rundkørsler? Så læs også artiklen: Sikkerhed for cyklister i byrundkørsler

 

Vil du høre mere om projektet?

Så kontakt

Andre cases

Please follow and like us:
fb-share-icon